Hej, jeg hedder Tulle Hyllested

For mig er det vigtigste i livet, ærlighed, åbenhed, indre ro samt balance i krop og sind – kort sagt mental sundhed.

Når der er ro på øverste etage, fungerer kroppen bedre og overskud og energi kommer helt af sig selv.

På den måde forbedres livskvaliteten og dybest set, er det jo det, det hele handler om – at leve livet, mens man er her, på den gode måde.

De færreste mennesker går igennem livet med en mental sundhed, der er i top. Livet kan være en rejse med både op- og nedture. Til tider kan livet være rigtigt svært for en del mennesker.

Det kan f.eks. skyldes stress, angst, uafklarede forhold, utilfredsstillende jobsituation, tristhed, fobier, dårlige vaner, eller tidligere oplevelser, som har ligget i underbevidstheden og dermed blokeret for den mentale sundhed.

Lidt om mig

Jeg kender til ovenstående, jeg har selv været der for rigtig mange år siden. På et tidspunkt, havde jeg et job som IT-chef, hvor jeg skulle være til rådighed 24/7. Det endte med, at jeg gik ned med stress og ofte besvimede, når jeg kom hjem. Skal sandheden frem, og det skal den – så var der flere dele af mit liv, som ikke var optimale!

Det var NO GO!

Jeg tog konsekvensen, det var tid til at handle på indholdet i mit eget liv. Jeg kikkede alvorligt på alle sider af mit liv – hvad var godt – hvad var skidt. Jeg skiftede job, blev skilt, ja faktisk skiftede jeg fuldstændig spor på de fleste områder i mit liv.

Det var bestemt det rigtige valg og siden har jeg trives i mit liv med indre ro, overskud og energi.

Alle fortjener en god livskvalitet

Mine klienter søger hjælp til at få en bedre livskvalitet i en eller anden form.

Jeg bliver gang på gang bekræftet i, hvor vigtigt det er, at vi trives i vores liv, specielt når mine klienter efter et forløb eller en behandling hos mig fortæller, at de har fået ro, glæde og overskud og er sluppet af med deres tidligere udfordringer, som lagde en dæmper på deres livskvalitet.

Jeg er her for dig, der har brug for hjælp til at få forbedret din mentale sundhed og dermed din livskvalitet.

Jeg tager udgangspunkt i, hvor du er i dit liv lige nu og du bestemmer selv, hvor meget der skal arbejdes med.

Jeg brænder for at hjælpe mine klienter til at komme dertil, hvor de opnår den fulde livskvalitet.

Hvad gør jeg selv for at bevare den mentale sundhed

Det er faktisk ret enkelt. Jeg passer på mig selv og dermed mener jeg:

Jeg sover 8 timer hver nat

Jeg siger fra, der hvor jeg kan mærke, at noget tricker mig i negativ retning

Jeg handler på de ting i mit liv, som jeg føler, der skal handles på

Jeg har positiv fokus på min indre ro

Jeg lytter til min krop

Jeg sørger for at drikke godt med vand

Jeg bruger min fritid på de ting, der gør mig glad

Jeg sørger for, at min kalender ikke er overtegnet, så jeg har tid til at være impulsiv

Jeg stort-trives med mit job, da jeg brænder for at hjælpe mine klienter til at komme dertil, hvor de opnår den fulde livskvalitet.

Det handler om dig og DIN livskvalitet

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at høre nærmere om mine behandlinger eller øvrige tilbud.

Har du lyst, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev nedenfor og få fri adgang til hypnose- & afslapningslydfiler, som kan hjælpe dig igang, med at forbedre din livskvalitet.

Kærlig hilsen

Tulle Hyllested

Læs mere

Tulle Hyllested – Faglig profil

Jeg har 25 års erfaring med rådgivning og terapi.

Oprindelig har jeg en baggrund i IT-verdenen, hvor jeg har haft personaleansvar gennem 15 år og har dermed stor erfaring med medarbejderes ubalancer og stress-niveauer og har selv oplevet, det at have stress.

Efter mange år i IT-verdenen, valgte jeg at hjælpe arbejdsledige til at komme tilbage til arbejds-markedet. Dette foregik via coaching, jobsøgning– samt motivationskurser.

I dag arbejder jeg som Hypnose Psykoterapeut, med primær fokus på psykoterapi og hypnoterapi.

Jeg kender vigtigheden af, at der for det enkelte menneske, er skabt en fornuftig balance mellem job og fritid, således at medarbejderen trives og samspillet fungerer mellem virksomheden og medarbejderen.

Her kan lavt selvværd, utilfredsstillende jobsituation, udbrændthed, uafklarede forhold samt stress, for at nævne nogle årsager, være en meget ødelæggende faktor for begge parter.

Jeg tilbyder en vifte af værktøjer, som kan hjælpe til med at skabe mere balance i hverdagen — både til virksomheder og privatpersoner.

Som certificeret Hypnose Psykoterapeut , tilbyder jeg, via psykoterapi eller via hypnose, at skabe den forandring som skal til, for at du bliver i stand til at ændre eller skabe dit adfærdsmønster, så du fremover kan undgå den eller de problemstillinger, som du måtte ønske ændret.

Du bestemmer selvfølgelig selv hvad og hvor meget der skal arbejdes med.

Jeg er certificeret stresscoach og er klar til at rykke ud, når en virksomhed eller en privat person, har behov for “hjælp” til at takle stress.

Som certificeret Master NLP Terapeut tilbyder jeg coaching, såfremt du har brug for at få udnyttet din energi til, at få sat mål og efterfølgende få udarbejdet en plan for at nå dine mål.

Uddannet som Erhvervs- og Idrætsmassør på Zonerapi-skolen i Herlev

Uddannet som Krystal Healer hos Magicinyou

Uddannelser

Certificeret Hypnose Psykoterapeut
Certificeret Master Hypnoterapeut
Certificeret Master NLP terapeut
Certificeret Selvhypnose Instruktør
Certificeret Stresscoach
Regressionsterapeut
Erhvervs- & Idrætsmassør
Human Ressource Development
Datanom

Indenfor hypnose har jeg videreuddannet og specialiseret mig inden for følgende områder:

Krop og Sind healing med hypnose

Hypnose og EFT

Hypnose med børn

Avanceret analytisk hypnoterapi

Fødselshypnose

Essensforvandling med hypnose

Familieopstillinger

Spirituel Hypnose

Specialer:

Hypnosebehandling til afhjælpning af sygdomme, funktionelle og fysiske lidelser

Mental vægttab – tab dig op til 10 kilo og bibehold vægten

Hjælp til bange ryttere – få rideglæden tilbage 

Hjælp til børn og unge med udfordringer

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at høre nærmere om mine behandlinger eller øvrige tilbud.

Kærlig hilsen

Tulle Hyllested

Læs mere